OZ5LKO blev stiftet den 3. juni 1982. Sådan står der i den første linie i vores protokol.
Den første bestyrelse bestod af:
Formand: OZ1DRP, Kjeld Kristensen
Kasserer: OZ1HYC, Jens Peter Bindesbøl
Sekretær: OZ1GOK, Egon Gjerulfsen
Bestyrelsesmedlemmer: OZ1FUY, Ejgil Jørgensen og OZ8TE, Jan Andersen
Revisor: OZ1FUV, Aage Holst.
Formænd igennnem 25 år:
1982 – 1984: OZ1DRP, Kjeld Kristensen
1984 – 1985: OZ1FUY, Ejgil Jørgensen
1985 – 1986: OZ1KFK, Egon Dal
1986 – 1995: OZ4KO, Oscar Knudsen
1995 – 2006: OZ1GGQ, Justus Erichsen
2006 – vi ikke gider have ham mere: OZ2BAS, Bernd Sønnichsen
Jubilæet blev afholdt i weekenden den 2. og 3. juni 2007. Lørdag den 2. juni havde klubben inviteret tidligere og nuværende medlemmer til en sammenkomst i klubhuset. Derudover var der også enkelte inviterede gæster til stede. Menuen bestod af stegt pattegris med flødekartofler og tilbehør og desserten var islagkage. I alt havde 37 mennesker meldt deres ankomst.
Det blev en hyggelig aften med god mad og god stemning og der blev snakket meget hen over bordene. Nedenunder finder du nogle billeder fra aftenen.
Sammenkomsten startede klokken 18.30 og allerede inden vi kom til bords var der en god stemning og der blev snakket meget.
Så festligt var der dækket op og nedenunder ses menuen... og resterne deraf.
Gaver blev det også til. Her er det HB medlem for kreds 6 OZ1HYP, Jørn, som havde 2 kasketter på den aften: Den ene hvor han overrækker kredsens gave og på billedet til højre er det EDR's gave.
Søndag den 3. juni, på selve jubilæumsdagen, var der åbent hus. Vejret var skønt og der var ca. 50 - 60 mennesker der kom forbi og ønskede os tillykke. Sågar fra det fjerne Kalifornien kom der besøg:-)
En tak til alle Jer der mødte op denne dag og gjorde den til det den blev: Et stort minde for klubben. Også en tak for alle gaverne. Som det kan ses på billedet til højre kan vi få et par fornøjelige klubaftener:-)
|